45°
Den nye vinkel
En kunstner og en iværksætter viser, hvad AI faktisk kan i dag, og hvad det åbner for, når man ser på forretningen fra en ny vinkel. Et godt sted at starte samtalen i ledergruppen.
Gentænk virksomheden med AI
AI kan langt mere end at gøre det, I allerede gør, lidt hurtigere. Den giver jer mulighed for at gentænke, hvad I leverer, og hvordan. Vi samler jeres folk med kunstnere, kreative og iværksættere til workshops, hvor jeres faglighed bliver fundamentet for noget helt nyt.
Sådan ser de fleste virksomheder ud indefra.
Hver kasse var engang en god idé: den smarteste måde at gøre tingene på med de værktøjer, der fandtes dengang.
Men kunderne har aldrig købt jeres kasser og pile.
De har købt det, der kom ud af dem.
Et eksempel fra hverdagen
Du skriver
11 ord
Din AI folder det ud
Kære alle
Jeg håber, at denne mail finder jer vel, og at I alle er kommet godt i gang med ugen. Som opfølgning på vores tidligere drøftelser vil jeg gerne benytte lejligheden til at give en kort status på en række forhold, som jeg vurderer kan være relevante for vores videre samarbejde.
For det første vil jeg gerne orientere om, at det af praktiske årsager har vist sig hensigtsmæssigt at flytte vores planlagte møde, således at det i stedet afholdes torsdag. Jeg beklager naturligvis de eventuelle gener, dette måtte medføre, og ser frem til en konstruktiv dialog på den nye dato.
For det andet er det mig en glæde at kunne meddele, at budgettet på nuværende tidspunkt ser ud til at holde, hvilket må betragtes som et positivt signal i den samlede kontekst.
For det tredje skal det i al venlighed nævnes, at vi fortsat afventer de relevante tal fra salgsafdelingen, som vil være af afgørende betydning for det videre arbejde.
Tøv endelig ikke med at kontakte mig, hvis der skulle opstå spørgsmål, eller hvis I har input, som I ønsker at dele.
Med de venligste hilsner
187 ord
Din kollegas AI koger det ned
11 ord
Det rigtige spørgsmål er ikke, hvordan AI skriver mailen. Det er, hvorfor mailen findes.
Det meste AI bruges i dag til at gøre gamle vaner lidt hurtigere. Det er fint. Men de store muligheder ligger et andet sted: i de spørgsmål, man først stiller, når man holder op med at tage hvordan for givet.
Hvad nu hvis
De største muligheder med AI findes sjældent ved at spørge, hvordan det, vi gør, kan gå hurtigere. De findes ved at spørge: Hvad nu hvis? Her er et til jeres næste ledermøde.
Hvad nu hvis jeres møder tog ét sekund? Hvad ville I bygge i stedet?
Workshops
Fire formater, som alle bliver skræddersyet til jer. De starter samme sted: med jeres faglighed og spørgsmålet om, hvad I egentlig leverer.
45°
En kunstner og en iværksætter viser, hvad AI faktisk kan i dag, og hvad det åbner for, når man ser på forretningen fra en ny vinkel. Et godt sted at starte samtalen i ledergruppen.
90°
Vi finder kernen i det, I leverer, og tænker én del af forretningen forfra. Jeres folk kender kunderne og faget. Vores kunstnere, kreative og iværksættere bidrager med nye vinkler og bygger prototyper med AI undervejs. I går hjem med noget, der virker — ikke bare en væg fuld af post-its.
180°
Tre workshopdage med eksperimenter i virkeligheden ind imellem. Vi tænker hele virksomheden forfra: Hvad leverer I, til hvem — og hvordan ville I gøre det, hvis I startede i dag? I slutter med en ny retning, som I selv har bygget og afprøvet.
360°
Hele vejen rundt og tilbage til den enkelte. Når virksomheden bliver tænkt forfra, får alle en sjælden chance for at vælge, hvor de vil være. En dag, hvor hver deltager sætter ord på sin drøm i den nye virksomhed — og tager det første skridt derhen.
Alle fire findes allerede i jeres organisation. De bliver bare sjældent inviteret med til mødet. Når de gør, sker der noget, vi aldrig bliver trætte af: Folk bliver begejstrede, og man kan mærke energien helt ude på gangen.
Holdet
Ingen kender jeres kunder, jeres fag og jeres forretning bedre end jeres egne folk. Vi kommer med blikke udefra, der får den viden til at pege i nye retninger.
01
Kunstnere arbejder hver dag med det, der ikke findes endnu. De stiller de spørgsmål, der sjældent bliver stillet i en travl hverdag, og de er vant til at blive i det åbne lidt længere, før svaret falder på plads.
02
Designere, forfattere, musikere og konceptudviklere. De hjælper med at gøre idéer konkrete, så I kan se dem, røre ved dem og tage stilling til dem. En idé, man kan holde i hånden, er langt lettere at tro på.
03
Folk, der har bygget virksomheder fra bunden — nogle af dem med AI fra første dag. De ved, hvordan man går fra idé til noget, der virker, og de bygger prototyperne sammen med jer, mens idéerne stadig er varme.
Og dig?
Når en virksomhed bliver tænkt forfra, bliver alle roller det også. Det kan give et sug i maven. Men det er også en sjælden chance for at stille de spørgsmål, man ellers ikke får lov at stille på arbejdet:
De spørgsmål får plads i alle vores workshops, og vi har lavet en hel dag til dem. Se Drømmedagen
Skriv et par linjer om, hvem I er, og hvad I laver. Så starter vi der, hvor alle vores workshops starter: med at finde ud af, hvad I egentlig leverer.
hej@spoonbender.dk